Vi er glade for at kunne dele vores årsplan med jer! Årsplanen giver et overblik over de aktiviteter, temaer og begivenheder, vi har planlagt for året for begge huse. Aktiviteterne planlægges af personale og af forældrerådet.
Årets gang i Skals og Fredly:
Februar: Vi holder fastelavnsfest i begge huse og fødselsdagsfest i Skals.
Marts: Fredly holder fødselsdag.
April: Bedsteforældrene kan komme på besøg til vores bedsteforældredag.
Juni: Vi afholder sommerfest i begge huse og holder afslutningsfest for de kommende skolebørn.
Efter sommerferien holder vi arbejdsdag i begge huse, hvor forældrerådet sørger for kage og kaffe.
September: Vi holder besøg på tværs, så Fredly besøger Skals og Skals besøger Fredly. Der er også forældremøde i september.
Oktober: Vi afholder motionsuge, bag for en sag og vi slutter af med halloween i begge huse.
December: Der afholdes julefrokost med børnene i hver af husene, der afhentes juletræ til hvert hus og der er besøg i kirken.